Boliginspektion

Tips

12 vigtige råd når du skal købe rækkehus

Et køb af rækkehus er en stor beslutning, både økonomisk og personligt. Rækkehuset kombinerer det bedste fra to verdener: Følelsen af eget hus med have, men med et mindre ansvar end en stor villa. Det er en boligform, som især tiltrækker førstegangskøbere, børnefamilier og seniorer, og som findes i næsten alle danske byer.
For at hjælpe dig godt på vej, har vi samlet 12 vigtige råd, når du/I skal købe rækkehus, så du/I kan træffe en tryg og gennemtænkt beslutning, på et veloplyst grundlag.

Førstegangskøber af ejerlejlighed? 12 vigtige råd du bør kende

At købe sin første ejerlejlighed er en stor beslutning, og ofte også den største investering, man har foretaget frem til nu. For mange førstegangskøbere kan processen dog virke både uoverskuelig og fuld af faldgruber. Hvad skal du være opmærksom på? Hvordan undgår du dyre fejl? Er prisen rigtig, og hvilke ting skal du have styr på, inden du skriver under på købsaftalen?

Her får du 12 vigtige råd til førstegangskøbere af ejerlejlighed, så du står bedst muligt rustet til boligmarkedet.

8 vigtige råd til førstegangskøberen af hus

At købe sit første hus er en stor milepæl i livet, men også en af de største økonomiske beslutninger, man kan tage. Som førstegangskøber kan det være svært at navigere i boligmarkedet, regler, finansiering og de mange detaljer, der følger med et huskøb. Uden den rette viden risikerer man dyre fejl, der kan koste både penge og bekymringer.
For at hjælpe dig godt på vej har vi samlet 8 gode råd til førstegangskøbere af hus, så du kan undgå de klassiske faldgruber og sikre dig en tryg start på dit boligliv.

Overtagelse af hus: Tjekliste og 8 gode råd

At købe hus er en stor beslutning, og dagen, hvor du endelig får nøglerne, er noget helt særligt. Men selve overtagelsen af hus er ikke kun en formel handling. Det er også en vigtig dag, hvor du bør sikre dig, at alt er i orden, inden du flytter ind. Mange boligkøbere overser små detaljer, der senere kan give store problemer eller uforudsete udgifter.

11 vigtige spørgsmål du bør stille ved fremvisning af hus

Når man står foran et potentielt huskøb, er det let at blive begejstret over planløsningen, haven eller beliggenheden, for på denne måde at lade sig rive med på et følelsesmæssigt niveau. Men en boligfremvisning handler ikke kun om alle de bløde værdier, det er også din mulighed for at få svar på de spørgsmål, der kan spare dig for ubehagelige overraskelser og store udgifter senere.

Mange boligkøbere fortryder, at de ikke stillede flere spørgsmål til fremvisningen, eller at de ikke i tilstrækkelig grad kunne abstrahere fra det følelsesmæssige, når først problemerne dukker op efter overtagelsen. Det er derfor en god idé at møde velforberedt op, med en tjekliste, så du får alle de relevante oplysninger.

Har skifertage ubegrænset holdbarhed, som nævnt i tilstandsrapporten?

I tilstandsrapporter angives skifertag, at have ubegrænset holdbarhed, hvor et tegltag angives at have 100 års levetid. Godt nok som statistiske opslag, men alligevel noget af en udmelding!

Naturskifer kan i sig selv have meget lang levetid, ofte 100-150 år eller mere, hvis kvaliteten er høj. Men hele tagets holdbarhed afhænger også af tagets øvrige materialer, som inddækninger, taglægter og ikke mindst de søm, der fastgør skiferen.

Søm og beslag:
Tidligere brugte man typisk galvaniserede søm, men de ruster normalt efter 30-50 år, hvilket kan få skifferpladerne til at løsne sig, selvom selve skiferen stadig er fin.

På ældre skifertage ser man derfor tit, at skiferen må lægges om, ikke fordi stenene er slidte, men fordi søm og underlag er udtjente.

I dag bruger man normalt kobber- eller rustfri stålsøm til skifer. De holder væsentligt længere, ofte lige så længe som selve skiferen, fordi de ikke nedbrydes på samme måde.

Underlaget (brædder, lægter, undertag) spiller også en rolle, træ kan angribes af fugt og råd, selvom skifer og søm holder.

Inddækninger.
Inddækninger omkring skorstene, kviste, tagvinduer, skotrender osv. blev traditionelt set udført i zink, kobber eller bly, og selvom skiferen kan holde 100+ år, har inddækninger typisk en kortere levetid:

Zink: ca. 30–40 år (kan kortes ned, hvis det ligger meget fugtigt).
Bly: 50–80 år (meget holdbart, men tungt, miljøproblematisk og dyrt).
Kobber: 70–100 år (meget robust, oxiderer grønt).

Derfor er det ofte inddækningerne, der svigter først, og længe før skifferpladerne. Når de utætte samlinger begynder at give vandindtrængning, kan det skade undertag, lægter og spær mv.

Et skifertag kan i princippet ligge i over 100 år, men i praksis skal inddækninger og søm typisk udskiftes 1–2 gange i tagets levetid.Når man renoverer inddækninger, tjekker man samtidig søm og underlag.

Vi synes derfor ikke, man kan sige at et skifertag er væsentligt bedre end et tegltag, der jo statistisk vurderes til 100 år, og jo på ingen måde statistisk “ubegrænset levetid”. Blot for at fremhæve endnu et punkt hvor tilstandsrapporter ikke er helt retvisende.

Kuno Bonne
Boliginpektion.dk

Byggesagkyndig køberrådgivning?

9 gode råd: Hvad skal man være opmærksom på ved huskøb?

1. Fastsæt et realistisk budget. Overvej ikke kun købsprisen, men også skatter, forsikringer, vedligeholdelse og eventuelle renoveringsudgifter. (Her kan en byggesagkyndig hjælpe).

2. Få styr på finansieringen først. Tal med banken om lånemuligheder og få et lånebevis, så du står stærkt i forhandlinger.

3. Lav en prioriteret ønskeliste. Skriv ned, hvad der er vigtigst: beliggenhed, størrelse, antal værelser, have, stand, mv.

4. Undersøg området grundigt. Tjek infrastruktur, skoler, butikker og støjniveau mv.

5. Brug en byggesagkyndig. En professionel gennemgang kan afsløre fejl, mangler og problematiske områder, du måske ikke selv havde tænkt på.

6. Vær kritisk over for prisen. Sammenlign med lignende kvm-priser i området, og brug en byggesagkyndig til at finde fejl og mangler, der ikke fremgår af tilstandsrapporten, da dette kan bruges i forhandlingen.

7. Læs skødet og servitutter. Sørg for at forstå ejendommens rettigheder, pligter og eventuelle restriktioner. Brug en boligadvokat til denne type rådgivning.

8. Vær opmærksom på energiforbrug. Undersøg isolering, varmeinstallation og energimærkning, der både påvirker økonomi og komfort. Her kan en byggesagkyndig hjælpe.

9. Tag dig tid. Lad være med at lade dig presse. Et huskøb er en stor beslutning, og det forhastede valg passer ikke godt her. En byggesagkyndig kan skabe ro, da han jo ikke følelsesmæssigt involveret.

Mangler vindbræt ved tagfod

Der mangler vindspærreplade (vindbræt) ved tagfoden hele vejen rundt. Vindspærrepladen skal sikre at tagets trækonstruktionen fortsat kan ventileres korrekt efter isolering mv.

Lad os hjælpe med et grundigt gennemsyn af boligen hvis du overvejer et køb.

Ulovlige brændeovne

Brændeovne fra før 2003 er ikke længere lovlige ved et salg af boligen, og skal derfor udskiftes.
(Vi ser det aldrig nævnt i en tilstandsrapport!). Fra 1. juli 2023 kan landets kommuner endvidere vælge at forbyde ældre brændeovne og pejseindsatser, der er produceret før 2008, i områder, der har kollektiv varmeforsyning i form af fjernvarme eller naturgas.

Tegltag med utilstrækelig taghældning.

Tegltag med utilstrækkelig taghældning

Hældning på glaseret tegl ses her at være ca. 5°. Producentens anvisninger skal følges, og for tegltage er den typisk min. 20° hældning. Forholdet var ikke nævnt i tilstandsrapporten, og kan fx. betyde at nedbør kan søge bag om tegl, ved blæst og storm.